TIME FOR VACATION

REFLECTIONS

Ikke-navngivet-3

Jeg er kommet væk hjemmefra, hvilket har givet mig tid til at reflektere over en masse ting – heriblandt bloggen. Jeg fik fornylig en kommentar som gik på, at bloggen har ændret sig til at være meget mere intetsigende i takt med, at jeg er blevet mere professionel. Personen her synes, at jeg har mistet min personlige ånd og mener, at bloggen ikke er ligeså varm og inspirerende, som den tidligere har været. Hun skriver tilmed, at jeg laver de samme indlæg om og om igen. Denne kommentar ramte mig faktisk ret hårdt. Jeg er desværre typen, der tager en kommentar som denne personligt, selvom jeg godt er klar over, at den skal opfattes som konstruktiv kritik. Jeg er også godt klar over, at konstruktiv kritik er med til at udvikle mig, men når det så er sagt, blev jeg såret af kommentaren, og den har i den grad givet mig stof til eftertanke. Kommentaren gjorde, at jeg mistede motivationen til at blogge, hvilket jeg godt ved, at den ikke burde. Jeg gør meget for, at mine indlæg er så varieret som muligt, men jeg mener heller ikke, at man kan opfinde den dybe tallerken hver gang. Jeg har altid foretrukket kvalitet fremfor kvantitet, hvorfor der indimellem går nogle dage mellem mine indlæg. Samtidig med, at jeg gerne vil være personlig, vil jeg også gerne være privat, hvilket sætter mig i et dilemma. Jeg har altid tænkt utrolig meget over, hvad jeg ligger ud og i takt med, at bloggen er blevet større, er det naturligt for mig, at jeg er blevet mindre personlig. Jeg henleder i øvrigt til, at min blog er en modeblog og ikke en personlig blog. Jeg går dog med planer om, at der skal ske ændringer på bloggen, derfor også det nye navn. Betragt det som en ny start. Jeg vil fremadrettet prøve på bedst mulige måde at få en snert af den personlige ånd tilbage på bloggen og jeg håber, at I vil kunne mærke det.

8 kommentarer

  • Julie

    Hej! Hvem er det på billederne og hvor er billederne fra? :-)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie Slemming

      Billederne er hentet fra Tumblr, og ved desværre ikke, hvad hun hedder :-)

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hej Cecilie!
    Jeg er en af dine daglige læser! Jeg er uenig i, den kommentar givet til dig. Jeg har selv en blog, og kan se hos mange andre bloggere at alle har en umotiveret tid, og en stille tid på bloggen. Jeg henter meget af min inspiration ned fra din blog, og syntes du skal blive ved med dit arbejde, for det er vidunderligt! Og beundre din stil!
    Du har en fantastisk blog, også efter ændringerne! Jeg vil i hvert fald blive ved med at følge med i din udvikling!:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie Slemming

      Tak for din rigtig søde kommentar! Det er dejligt at høre <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • emiliesthomsen

    Rigtig velskrevet indlæg, Cecilie! Personligt vil jeg ikke undvære dine outfit-indlæg, ifølge mig er de så fine :-) keeep it going!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie Slemming

      Mange mange tak! Outfit indlæggene kommer du bestemt heller ikke til at undvære, he he <3

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nathalie

    Hej smukke, smukke Cecilie!
    Som mange af de andre piger, er jeg også meget uenig i pigens kommentar.
    Du gør et så godt stykke arbejde, og du inspirerer så mange piger.
    Forsæt dit gode arbejde, og gør det i dit tempo – du har også et privatliv ved siden af. Vi “forsvinder” ikke bare lige sådan!
    Glæder mig til at følge ændringerne. Knus

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Cecilie Slemming

      Hej Nathalie, tusind mange tak for din kommentar – den gav virkelig et smil på læben! Det er dejligt at høre <3 God sommer til dig!

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

TIME FOR VACATION