BLACK

HAIR ONCE AGAIN

Eftersom der er blevet spurgt meget ind til mit hår på det seneste, har jeg besluttet at lave et indlæg, hvor jeg besvarer alle jeres spørgsmål. Spørgsmålene lyder på:
Hvilken balsam og shampoo bruger du? Jeg bruger en balsam fra Nak der hedder ‘heat beat’. Og så bruger jeg en shampoo fra samme mærke der hedder ‘ultimate cleanse’. Den bruger jeg fordi, jeg har svært ved at få skyllet shampooen ordenligt ud, da mit hår er ret tykt. Shampooen er perfekt til mit hår, da det har tendens til at blive fedtet i hovedbunden. Så køb denne shampoo hvis I har det samme problem som mig. Denne hårserie forhandles kun hos frisører og er derved ikke noget billigt bras. Der findes også andre produkter i samme mærke, som har en anden virkning. Men hvis I skal vælge et lidt billigere mærke, vil jeg klart anbefale Aussie produkter, som forhandles i Matas, det har altid været en klar favorit.
 
Plejer du dit hår eller bruger noget der får dit hår til at vokse hurtigere, hvis ja, hvilke produkter bruger du og hvor kan de købes? Jeg plejer mit hår, ja. Jeg bruger som regel en hårkur fra Aussie der hedder ‘take the heat’. Jeg sørger desuden for at vaske mit hår mindst muligt, da det er det, der er sundeste for håret. Jeg har engang taget et mineral som vidst nok hedder Silica, som styrker hår og negle. Det var kun noget jeg gjorde i en periode, jeg gør det ikke mere. Dette kan købes på apoteket, i Matas samt i helsekostbutikker.
Glatter du hår, hvis ja, hvilket glattejern bruger du og hvor kan det købes? Jeg glatter sjældent mit hår. Jeg havde en periode, hvor jeg glattede mit hår hver eneste dag. Det er vidst to år siden og ja det er det blevet slidt af, men det har jeg fået rettet op på, ved ikke at gøre det så ofte. Så mit råd er, lad for guds skyld vær med at glatte jeres hår for ofte, det er iøvrigt også meget pænere med naturligt fald, vil jeg mene. Mit glattejern er fra Id Hair og hedder ‘playmate’. Det varmer op på ingen tid 5 sekunder og det er klar til brug. Vældig smart.
 
Hvis du bruger varmebeskyttende, hvad hedder den du bruger og hvor kan den købes? Jeg sørger selvfølgelig også for, at putte noget beskyttelse mod varme i håret inden jeg glatter eller føntørrer mit hår. Det jeg bruger hedder ‘heat beat protective primer’ og er igen fra Nak.
 
Jeg har ca. samme længde hår som dit, mit er bare pisse usundt, men jeg nænner simpelthen ikke at klippe det hele af, eller at bruge en formue på produkter, der muligvis ikke virker. Har du derfor en stensikker vinder til at forvandle slidt hår til sundt? Selvom du ikke nænner at klippe det af, er det, det der er sundest for dit hår. Det risikerer at spalte længere oppe, og til sidst bliver du nød til at klippe alt af. Så, hvis jeg var dig, ville jeg få klippet det mest slidte af og så tage nogle mineraler, samt hårkurer som plejer håret og får det til at vokse hurtigere. Så, hvis nogle af jer står i det samme dilemma som pigen her, ville jeg overveje dette. Jeg siger det kun af mine egne erfaringer og ikke for at lyde som en hårekspert tvært i mod.
Jeg håber, I kunne bruge det til noget og at det var svar nok på jeres spørgsmål, hvis ikke kan I jo altid kommenterer i kommentarfeltet nedenfor i indlægget.

16 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

BLACK